Elektroniske nøgler i hjemmeplejen

For de borgere, der ikke selv har mulighed for at låse op for kommunens personale, er det nødvendigt med nøgler til at komme ind i borgerens hjem.  Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen anvender i dag almindelige nøgler, når medarbejderne skal ind til borgerne.  

Med dette projekt ønskes en afprøvning af elektroniske nøgler som erstatning for de fysiske nøgler. I projektet afprøves to systemer - et system med en chip, og et system, hvor der låses op med en app.

Projektet evalueres med udgangen af 2. kvartal 2017.

Hvor?

Systemerne afprøves ved i alt 28 borgere i Hirtshals.